Alt du skal vide om Border Terrier
Border Terrieren er en aktiv terrier med trang til jagt. Det er en gravsøgende jagthund, der tidligere er flittigt anvendt til blandt andet kanin og rottejagt. I de helt tidlige år for racen, blev den brugt til at manne ræve frem fra hulerne til jægerne på hesteryg. Oprindeligt stammer racen fra området omkring England og Skotland, hvor der var tradition for at bruge hunde til rævejagten, senere er den kommet tættere på byerne til andre former for gravende jagt. Hunderacen Border Terrier er kendt helt tilbage fra 1700-tallet. Her skulle der anvendes en hund til rævejagt med en stor portion modighed og selvstændig tankegang. Men skulle være stærk, hurtig og udholdende samtidig med at den kunne modstå nervøsitet overfor ræve eller grævlinger, der er forholdsvist større dyr end hunderacen selv. I dag ses Border Terrieren stadig som en aktiv jagthund, men ellers oftest som en livlig familie- og selskabshund.
Raceinfo
Personlighed
En Border Terrier er som de fleste andre terrier i sind. Imødekommende og energisk i sin fremtoning og oftest med et stort ego. Den er god til at omgås andre mennesker, børn og også både artsfæller eller andre dyrearter, der ikke er mindre end den selv. Den er mindre tålmodig til tider, men er god til at tilpasse sig sine omgivelser. Den nyder familiær aktivitet og leg, ligesom den sætter pris på fysisk kontakt, nussen og putten i sengen eller på sofaen. Det er en hunderace der gerne vil være tæt på familiemedlemmerne og de aktiviteter der foretaget. Den lille størrelse er aktiv, men med den rette indretning af dagligdagen, der indeholder gåture og mental stimulering, kan den befinde sig i mindre lejligheder eller mindre boliger. Det er en hundetype der oftest får ejerfornemmelser overfor dens ting og derfor er det også vigtigt med et personligt sted, hvor den kan trække sig uforstyrret tilbage for at føle sig godt tilpas.
Forventet levetid
Den lille Border Terrier er både udholdende i temperament men også i forhold til levetid. Det er en hunderace der sammenlignet med andre og større hunderacer har en høj levealder, hvor den oftest ses omkring 12-15 år gammel.
Antal i Danmark
Der findes en del Border Terrier rundt omkring i de danske hjem. Der er en større genpulje nationalt og dermed ses også sunde og raske hunde, der generelt er uden betydelige nedarvede problematikker.
Skulderhøjde – han
Omkring 25 cm
Skulderhøjde – hun
Omkring 25 cm
Vægt – han
5-8 kg
Vægt – hun
5-7 kg
MERE INFORMATION OM Border Terrier
10 ting du skal vide om Border Terrier
#1: Familievenlig
Border Terrieren og avlen deraf, har efterhånden mere og mere fokus på de egenskaber der udspiller sig som værende prioriterende for en familie- og selskabshund. Det er en hunderace der stadig bliver brugt til jagt rundt omkring i landet, men grundet den store tilpasningsevne, der særligt udspiller sig når hunden er voksen, så kan den mere eller mindre passe ind i de fleste familier, der er med på at have en aktiv hund, der har en positiv tilgang til livet med et stort gåpåmod. Med en tilpasset hverdag, hvor der dagligt er mental stimulering, vil en Border Terrier klare sig fint i en mindre bolig eller lejlighed, hvor der foregår daglige gåture. Det er mange gange en hund der vil være velegnet til enlige ældre, såvel som i den stor børnefamilie med børn i alle aldre.
- Familievenlig – karakter: 4 ud af 5 80%
#2: God med børn
Til trods for det store aktivitetsniveau, er en border terrier oftest set meget rolig og omgængelig i nærheden af børn, særligt når det gælder mindre børn. Det er en hund der besidder en større intellekt og som derfor kan tilpasse sig omstændighederne og omgivelser, eller tilstedeværelsen af børn. Den er venligt stemt overfor enhver familiær aktivitet og kan også lære tricks af selv de mindre børn. Den er oftest kropsnær i sin tilgang og leg og vil derfor for nogle, særligt meget små børn, kunne virke en smule voldsom.
- God med børn – karakter: 4 ud af 5 80%
#3: Nem at træne
Terrier generelt er ikke kendt for at være de hunde der er allernemmest at træne til eksempelvis lydighed. Det er en selvstændig hunderace og det gælder også for en Border Terrier. Selvom den er intelligent, så har den også sine egne meninger om tingene og drives oftest af dens omgivelser. Den er nemt at distrahere og kan have svært ved at koncentrere sig over en længere periode. Derfor er det vigtigt med en varieret træning og tilstrækkelig belønning, der opfordrer hunden til at holde fokus. Med den rette træning er det muligt med en moderat lydighedstræning, hvor der er tæt kontakt, eller spor hvor der er snor på hunden. De aktiviteter hvor hunden skal gå på egen hånd, agility eller eksempelvis jagt, skal man forvente, at hunden løber sine egne veje og følger sin egen ”indlæring” i form af instinkter.
- Nem at træne – karakter: 2 ud af 5 40%
#4: Kan være alene hjemme
En Border Terrier kan nemt være alene hjemme, også over længere tid, hvis den trænes og er tilvænnet til dette i en tidlig alder. Det er dog også en hund der skal stimuleres mentalt og fysisk, for at den ikke udviser destruktiv adfærd på eksempelvis møbler eller vægge og interiør. Derfor er det vigtigt med den rette træning og en tilstrækkelig udfordring i hverdagen og forinden at den skal være alene hjemme, for at det skal foregå succesfuldt.
- Kan være alene hjemme – karakter: 4 ud af 5 80%
#5: Lydighed
Border Terrieren er ikke den bedst velegnede til lydighed. Den kan nemt indlære kommandoer og efterkomme ønsker hos føreren eller familiemedlemmer, for at opnå den ønskede belønning, men er nem at distrahere og kan derfor have svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen. Hvis der er tale om aktiviteter udendørs, vil det være normalt at en Border Terrier lukker af for omgivelserne eller trænere, for at tilgodese sine egne interesser og i de situationer er den meget lidt lydig. Når du går ture med din Border Terrier, er det vigtigt altid at have den i snor, da den med stor sandsynlighed vil følge i løb, ved en lækker duft og i de situationer, kan være meget svær at kalde til sig igen.
- Lydighed – karakter: 2 ud af 5 40%
#6: Stædighed
Border terrier er kendt for at være utrolig stædig, men nok mest af alt udholdende. Hvis den drives af sine jagt instinkter, vil den som oftest ikke holde før at den har opsporet det ønskede bytte. Det er en hund der er nem at aflede, så til trods for at den kan virke en anelse stædig, er den også nem at aflede til andre tanker i dagligdagen.
- Stædighed – karakter: 4 ud af 5 80%
#7: Aktivitetsniveau
Border Terrieren er en aktiv hund, der sætter pris på større mængder af bevægelse i høj fart. Den lille charmerende hund narrer gerne med størrelse og flere anskaffer sig uheldigvis en border terrier med den tro, at den kræver meget lidt aktivitet. Det er en udpræget jagthund, med en stor udholdenhed, der drives af dens instinkter i forbindelse med dette. Hvis den lugter en færd, så vil den følge færden, indtil den har opnået målet. Det større intellekt vil betyde, at hunden skal have stimuleret sine sanser for at være rolig, eventuelt i forbindelse med høj aktivitet i form af leg eller sportræning. Når det er sagt, så er det også en hund der besidder en stor tilpasningsevne og med mental aktivering og daglige gåture med ofte leg i hjemmet, så er det ikke en hund, der ”løber på væggene” men som godt kan finde ro, også når den er alene hjemme i vante omgivelser.
- Aktivitetsniveau – karakter: 4 ud af 5 80%
#8: Fælder hunden?
Border Terrierens pels er ru og strid, men meget modstandsdygtig overfor vind og vejr. Det er en hunderace der har behov for trimning, da den ellers vil fælder i større totter. Hvis der overholdes trimning af hundens pels 3-4 gange årligt, er det en hund der ikke ses fældende. Foderet kan have betydning for hvor ofte hunden skal trimmes, eller mest af alt, hvor stor en evne hunden har til at fælde. Fedtrigt foder og overvægtige hunde ses oftest med en større tendens til at fælde, end adrætte og normalvægtige hunde. Årsagen kendes ikke nærmere.
- Fælder hunden? – karakter: 1 ud af 5 20%
#9: Allergivenlighed
Det er som sådan ikke pelsen der er direkte anledning til at hunde kan udløse allergi hos mennesker. Dog er der en større tilgængelighed ofr spredning af de allergifremkaldende faktorer, som allergikere reagerer på. Med den rette pelspleje og tilstrækkelig trimning 3-4 gange årligt, så er det en hund, der oftest kan bo sammen med hundeallergikere.
- Allergivenlighed – karakter: 4 ud af 5 80%
#10: Vagtegenskaber
Border Terrieren er ikke en udpræget vagthund, men er ikke bleg for at give sin stemme til kende, ej heller hvis der kommer fremmede ind på dens område. Det er en hund der har moderate betingelser for at skulle beskytte familien og den vil som oftest råbe højt ved tilstedeværelsen af fremmede, men er generelt set yderst imødekommende og kærlig overfor indtrængende på matriklen, hvoraf den vil virke mindre effektiv som værende direkte vagthund.
- Vagtegenskaber – karakter: 3 ud af 5 60%
KARAKTERISTIKA FOR En Border Terrier
Karakter Overblik
Karakter: 1 – 2 – 3 – 4 – 5 (1: lidt 3: mellem 5: meget)
Hvad koster en Border Terrier?
En Border Terrier med stamtavle og som samtidig er registreret under Dansk Kennel Klub, vil typisk have en pris på mellem 8.000 kr. og 12.000 kr.
Kræver en Border Terrier meget motion?
En Border Terrier er trods størrelsen en hunderace der kræver meget motion. Det er en hund hvor det ikke altid er tilstrækkeligt med daglige gåtur. Det er en fordel for en Border Terrier at have en indhegnet have, hvor den kan løbe frit i løbet af dagen og hvor den samtidig kan få brugt dine sanser og opnå mental stimulering.
Er Border Terrieren allergivenlig?
Så længe at en Border Terrier trimmes efter behov, er det en allergivenlig hund. Pelsen fælder minimalt og vil være tålelig for langt de fleste personer med hundeallergi. En Border Terrier bør trimmes hver 3-4 måned for at undgå fældning.
Relaterede annoncer
Gidesmuk og velhåndteret unghest
Race
OX Araber
Alder
10 mdr.
Salgsklar d.
26.07.2022
Gudesmuk og velhåndteret unghest
Race
OX Araber
Alder
10 mdr.
Salgsklar d.
Nu